Loopmodellen

Tema: Hovedtemaet er anerkendelse af forskelligheder. Vi vil give børnene en forståelse for, at det er ok at være forskellige. Vi vil lave en film med 2 figurer, 1 introvert og 1 ekstrovert. Vi har valgt, at figurerne skal være en hund og en kat, da det er dyr alle børn kender og kan relatere til. Vi overvejede at vælge nogle figurer børnene kender i forvejen, men vi besluttede, at bruge figurer som børnene ikke kender, dermed tager vi ikke figurernes forhistorier med. Ved at fortælle om sig selv og opfordre børnene til at snakke om forskellige emner og løse nogle problemstillinger, skal figurerne give børnene en forståelse for hinandens forskelligheder, og det er okay. Vi vil gerne opnå det, at børnene og pædagogerne anerkender hinanden, for dem de er. Det skal være acceptabelt at være introvert eller ekstrovert, og i og med det bliver anerkendt, vil man bedre kunne udvikle sig og dannes. Det er ok, man fortsætter med at være introvert eller ekstrovert, men man skal også føle sig tilpas og tryg. Hvis et barn ikke føler sig anerkendt, men i stedet føler sig ydmyget og hakket på, vil barnet ikke være i stand til at udvikle sig og udnytte sine kompetencer, samt være produktiv. ”Mennesker kan ikke ændre sig i et negativt defineret felt” (Hertz, 2007). Hvis vi ønsker at børnene skal kunne udvikle sig, skal der skabes en kultur, hvor alle føler sig godt tilpas.

Ved anerkendelse læner vi os op af Berit Baes teori. Berit Bae beskriver 4 anerkendende væremåder som er forståelse, åbenhed, bekræftelse og selvrefleksion og afgrænsethed (Bae, 1996). Ved forståelse mener Berit Bae, at man skal være aktiv lyttende i kommunikationen med barnet, og man skal forstå barnets intentioner. Ved åbenhed skal man lægge sine egne for forståelser til side, og møde barnet hvor det er. For at bekræfte barnet, skal man anerkende barnets oplevelser, følelser og udtryk, så barnet føler sig accepteret og forstået. Berit Bae beskriver selvrefleksion og afgrænsethed, som at kunne se ud over ens egne meninger og værdier, så man ikke tillægger dem barnet.
Den danske forfatter, Tor Nørretranders, fortæller om dét at være nærværende og hvordan det har betydning for at kunne anerkende. Han mener at nærvær handler om at kunne være tilstede i nuet og se det menneske, der står foran én, fremfor at tænke hvordan det menneske har været eller kunne blive til (Nørretranders, 2013). Her deler han Berit Baes opfattelse af selvrefleksion og afgrænsethed. Vi mener, at alle pædagoger skal lære at være nærværende, for at kunne møde barnet anerkendende.
Det er et vigtigt tema for os, da vi selv har oplevet ikke at blive anerkendt for dem vi er. Vi er alle 4 introverte og har i forskellige sammenhænge oplevet, ikke at blive anerkendt for det, både i skolen og på uddannelser. Vi har altid følt, at vi ikke passer ind i den kasse, der er, for at man skal være en god elev. Det er sjældent vi rækker hånden op, og det bliver ofte misfortolket, som om vi ikke følger med i undervisningen og er uinteresserede. Det har fulgt os hele livet og vi har derfor fået rollerne som ”de stille piger” i et klassesamfund. Både ”De stille piger” som os, men også ”De højtråbende” bliver ikke set som noget positivt, og det vil vi gerne ændre til, at alle bliver anerkendt.
Det er vigtigt for faget, da anerkendelse er med til at skabe trivsel og give børnene et godt selvværd. Som pædagoger skal vi være opmærksomme på vores definitionsmagt. Vi skal ikke påtvinge børnene vores meninger og holdninger, men i stedet give børnene lov til at have deres egne (Bae, 1996).

Det er vigtigt for professionen, da det bliver bedre for både børnene og pædagogerne at være i dagtilbuddet. Det gør, at der vil være færre konflikter og mindre skæld ud, da gruppen vil være mere harmonisk og der opstår en fællesskabsfølelse.

Teknik: Vi vil gerne lave en film, via Wevideo og ChatterKid, med 2 figurer, der skal lære børnene om anerkendelse. Vi bruger filmen i hele processen, hvor vi vil lægge videoer og lydeffekter ind. Dette kræver, at institutionen har adgang til en computer eller en iPad. Det er de 2 hovedfigurer, der kommunikerer med børnene igennem hele processen, hvilket skaber en genkendelighed. Vores valg af figurer er baseret på at fange børnenes interesse bedst muligt. Ingen af os har arbejdet med ChatterKid før, men vi vil gerne udfordre os selv og prøve noget nyt.

Æstetik og kreativitet: Mediet kan gøres mere kreativt ved at lave forskellige effekter i filmen. Dette gøres ved at anvende forskellige farver, effekter, historiefortælling og billeder, som fanger børnene. Vi vil gøre mediet mere sanseligt og kropsligt, ved de forskellige opgaver som figurerne stiller børnene. Vi vil i den første video vise børnene en dag i Eventyrskovens børnehave, hvor der opstår forskellige problemstillinger. En ugle skal fortælle historien og tale ud til børnene. Vi vil gerne, at børnene skal lære af vores figurer, og de kan identificere sig med dem. Børn lærer meget igennem leg, og vi vil derfor gerne have en legende tilgang til projektet. Børnene kommer til at være sociale med de andre, ved at de skal sidde i en rundkreds med de andre børn og se filmen. De skal tale sammen i små grupper eller med deres sidemand og ikke i plenum, for at skabe tryghed og forsøge at få alle med. Vi bruger teknikken på den måde, at det er figurerne, der giver dem forskellige opgaver/emner, de skal snakke om. Figurerne lader som om, at Tove er deres ven, så det er Tove der formidler børnenes svar tilbage til os.

Ramme: Det skal foregå i et rum i børnehaven. Det skal foregå med børnehaven Troldhøj, 4-5-årige. Vi tænker vores første video skal tage 5-10 minutter, og derudover skal børnenes opgave vare ca. 30 minutter. For at vi kan kommunikere, er det vigtigt at institutionen har en iPad til rådighed. I og med vi har med 4-5-årige at gøre, skal vi tænke alle loopsene ind i det. Vi skal sørge for at være på et niveau, som børnene kan forstå, og det er vigtigt, vi har en legende tilgang. Vi har tilrettelagt forløbet således, at børnene skal se hele filmen færdig, før de bliver stillet overfor en problemstilling. Dette gøres for at fastholde børnenes koncentration, så de ikke skal lave opgaver ind imellem de hører på fortællingen. Vores forløb berører de 6 læreplanstemaer, som institutionen skal følge. Igennem hele forløbet vil børnene skulle bruge deres krop, sanser, sprog og kommunikation. Forløbet skal bidrage til, at der sker en social og personlig udvikling ved hjælp af æstetiske og kreative opgaver via iPad.

Kultur: Kulturen i en børnehave er præget af, at børn er meget impulsstyrede og nysgerrige. Derfor gælder det for os om at fange børnene, så de kommer i flow og ikke bliver ukoncentrerede. Det er ofte store grupper af børn, og normeringen og rutinerne gør det svært at dele børnene op i mindre grupper. Generelt mener vi, kulturen er præget af, at de introverte overses, og de ekstroverte får meget negativ opmærksomhed. Det gør, at de introverte går mere og mere ind i sig selv, og de ekstroverte råber højere og højere for at forsøge at få en positiv opmærksomhed.
Vi ønsker at fremme en anerkendende kultur, hvor der skabes en fællesskabsfølelse og mulighed for udvikling.